Regnskabsfrister og rækkefølge
Jeg ved, at mange af mine kunder undrer sig; man har afleveret sit regnskabsmateriale til revisor måske først i marts måned. Og får efterfølgende regnskab og selvangivelse retur i begyndelsen af juni måned. Hvordan kan sådan en forholdsvis lille opgave ligge flere måneder hos revisor?
Nogle kunders materiale ligger desværre lidt længere, end godt er. Det er fordi, regnskabssæsonen her i foråret har forskellige frister:
De tidligste frister er jer med andelsboligforeninger. I skal som regel have overstået jeres generalforsamling tidligt på foråret. Derfor rykker jeres regnskaber frem i køen.
Den næste frist er den 31. maj og omfatter selskabsregnskaberne. Disse regnskaber skal være indsendt til Erhvervsstyrelsen senest på denne dag. Modtager jeg regnskabsmaterialet senere end 1. maj, er jeg ikke så nøjeregnende med, om fristen overholdes.
Endelig er der fristen den 30. juni, som omfatter alle selvangivelser for både mennesker og selskaber. Dermed også de personligt drevne virksomheder. Modtager jeg regnskabsmaterialet senere end 1. juni, er jeg ikke sikker på, at jeg kan overholde fristen den 30. juni.
Ind imellem disse frister kan der så være særlige opgaver hos jer, som berettiget tager min tid. Har du brug for et hurtigt regnskab til et akut bankmøde, bliver du selvfølgelig rykket frem i køen.
Og ellers er hovedreglen hos mig, at regnskaber udarbejdes i den rækkefølge, vi har modtaget materialet.
Ordningen for medarbejderaktier forbedres
Nu kan der gives op til 20% af lønnen som aktier.
Det skal være nemmere at tildele medarbejderaktier og aktieoptioner til ansatte. Dette for at medarbejderne får en stærkere tilknytning til virksomheden, dels for at medarbejder kan være med til ”løbe risikoen”, især i mindre nystartede virksomheder.
Særligt i nystartede teknologivirksomheder, hvor nogle af de ansatte/indehavere måske stadig har et fuldtidsjob i en anden virksomheden, men gerne vil have løn for sit arbejde, virker det hensigtsmæssigt at tildele aktier eller aktieoptioner som en del af lønnen. Også fordi virksomheden ofte ikke har likviditet til at udbetale større summer til personale.
Hele lønnen som aktier
Man må gerne give 100% af lønnen som aktier. Men medarbejderen beskattes blot, og medarbejderen skal derfor bruge likviditet til at betale skatten. Løsningen er således ikke hensigtsmæssig.
Alle medarbejdere = 20%
Hvis man nøjes med at give op til 20 procent af lønnen som aktier, bliver medarbejderen ikke beskattet på tildelingstidspunktet. I stedet beskattes en eventuel gevinst på aktierne, når de afstås, og da som aktieindkomst (med 27 % eller 42 % afhængigt af aktieindkomstens størrelse).
20-procentsgrænsen er betinget af, at ordningen tilbydes på lige vilkår og omfatter mindst 80 % af selskabets medarbejdere. Ønsker virksomheden ikke at tilbyde en sådan aktieordning til samtlige virksomhedens medarbejdere, skal udvælgelsen af de mindst 80 % af medarbejderne ske ud fra almene kriterier. Som eksempler på kriterier kan nævnes medarbejdere med mere end ét års anciennitet, eller medarbejdere med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på mere end 8 timer.
Det er derfor ikke muligt at tilbyde enkelte medarbejdere aflønning med op til 20 % af årslønnen eller at tilbyde differentierede ordninger til medarbejderne.
Udvalgte medarbejdere = 10%
Ønsker virksomheden kun at tildele særligt udvalgte medarbejdere en aktieordning, er dette fortsat muligt, men så er grænsen for favørkurselementet 10 % af medarbejderens årsløn.
Man kan godt lave en ordning med fx 30% af lønnen som aktier til udvalgte medarbejdere. Men så er det kun 10% der omfattes af skattebegunstigelsen. De resterende 20% bliver beskattet normalt.
Selskabets skatteforhold
Selskabet har fradragsret for omkostninger til etablering af ordningen, men selskabet har ikke fradragsret for værdien af de tildelte aktier, købe- eller tegningsretter.
Lovforslaget som vedtaget 26.4.2018
Kontakt mig, hvis du vil høre mere.
Med venlig hilsen
Henrik Eriksen
Registreret revisor