Jeg sender dette nyhedsbrev med generel information. Samt et tema om placering af overskydende likviditet fra din virksomhed.
Det er snart ferietid her på kontoret. Vores ferie starter den 30. august. Vi vil som sædvanlig være at træffe i vores ferie via kontorets telefon på hverdage mellem 9 og 13. Dertil vil mails blive læst et par gange om ugen.
Den 1. september er den sædvanlige dato for indberetning af moms. I år har coronasituationen vendt lidt op og ned på betydningen af denne dato.
- Indberetter du moms hvert kvartal, skal du indberette og betale moms den 1. september for både januar kvartal og april kvartal 2020.
- Indberetter du moms hvert halve år, kan du udskyde både indberetningen og selve betalingen til den 1. marts 2021. Skattestyrelsen opfordrer dog til, at man indberetter som sædvanligt den 1. september. Men det er ikke et krav.
Uanset om du vil indberette frivilligt eller pligtigt den 1. september 2020: Jeg skal bede dig om at aflevere/sende dit materiale senest den 1. august. Ellers kan vi ikke være sikre på at nå at beregne din moms.
Aflevering af regnskaber og selvangivelser er også rykket til den 1. september. Så vi er rigeligt belagt med arbejde de næste 5-6 uger.
Den 1. september er også den dato, hvor den nye ferielov træder i kraft. Fra og med den 1. september optjener hver medarbejder retten til 2,08 feriedag til afholdelse næsten med det samme. Hvilket typisk kan afholdes fra og med efterfølgende måned. Det betyder, at en del medarbejdere, der ønsker at holde en uges efterårsferie i oktober, ikke vil have opsparet nok feriedage til en hel efterårsferie på 5 arbejdsdage.
Problemet med manglende feriedage til en efterårsferie kan løses ved at man mellem medarbejder og arbejdsgiver aftaler forskudsferie. Forskudsferie er ikke et krav, som medarbejderen har. Det er en mulighed.
Dertil skal der opspares feriedage til en eventuel juleferie. Hvis virksomheden holder lukket i julen og medarbejderne er på tvungen juleferie, er det arbejdsgivers ansvar, at den enkelte medarbejder har nok feriedage til juleferien. Er dette ikke tilfældet, skal arbejdsgiveren betale medarbejderen fuld løn i juleferien.
Der er således i den nye ferielov et større ansvar hos arbejdsgiveren for at sikre, at den enkelte medarbejder har nok feriedage til rådighed i lukkeperioder. Bliver dette ansvar ikke passet og respekteret, kan det blive en dyr affære for arbejdsgiveren.
Har du overskudslikviditet?
På trods af krise i visse brancher, er der mange som har overskudslikviditet. Og det koster oftest negative renter.
Hævning til privatkonto – no go
Visse pengeinstitutter opkræver ikke negative renter i samme omfang, hvis der er tale om en privat bankkonto end hvis der er tale om en erhvervsmæssig bankkonto. Derfor kan nogle føle sig fristet til at hæve pengene fra erhvervskontoen, og sætte dem ind på privatkontoen i stedet.
Dette har imidlertid den meget uheldige konsekvens for selskaber, at der derved oftest sker en ulovlighed, da det er ulovligt efter selskabsloven for ejer og ledelsesmedlemmer at låne penge i virksomheden. Det medfører et større reparationsarbejde, der er potentielt dobbeltbeskatning, og det skal underrettes til politiet som omfattet af hvidvaskloven. Reparationsarbejdet kan være bekosteligt i honorarer til rådgivere.
Kan hævning til privatkontoen ske alligevel?
Der er indført regler som gør det muligt at hæve pengene selskabsretligt fra selskabets konto til privatkontoen hos ejer eller ledelse, hvis en række forudsætninger er opfyldt.
Problemet er bare, at hvis man har bestemmende indflydelse (hvilket rigtig mange af danske selskabers ejere har), sker der beskatning på hævetidspunktet. Og for at undgå dobbeltbeskatning, skal der også i denne situation ske reparation af situationen, som kan være bekosteligt i honorarer til rådgivere. Der er altså ikke ulovligt, men medfører beskatning. Og potentiel dobbeltbeskatning, hvis man ikke reparerer det korrekt.
Vi kan således ikke anbefale at der sker hævning fra erhvervskontoen til indsætning på privatkontoen hos ejere eller ledelsesmedlemmer. Et ønske herom medfører grundig forudgående rådgivning.
Skattekontoen
Coronakrisen har medført en række tiltag for at hjælpe virksomhederne. En af dem er, at grænsen for indsætninger på skattekonto hos SKAT er hævet til 100 milliarder kroner frem til 1. april 2021. Den såkaldte udbetalingsgrænse.
Det medfører at en virksomhed kan indsætte endog meget store beløb på sin skattekonto, og SKAT opbevarer herefter pengene uden at opkræve negative renter, men man får omvendt heller ikke nogen positiv rente.
Ordningen ophører den 1. april 2021, hvorefter beløbet uden videre bliver udbetalt til virksomhedens bankkonto.
Men det medfører da trods alt godt 8 måneders gratis opbevaring. Hvis der er tale om 5 millioner kroner og en negativ rente på 0,5 %, kan deres spares godt 16.600 kr. på 8 måneder. For hver million kroner flyttet fra bankkontoen til skattekontoen, spares der godt 3.300 kr. på 8 måneder.
Man kan altid få pengene udbetalt. Man skal blot reducere udbetalingsgrænsen på skattekontoen, hvilket sker på skat.dk (log på som erhverv med virksomhedens NemID). Pengene udbetales herefter til virksomhedens bankkonto indenfor 5 hverdage.
Udbytte
Man kunne også udbetale overskudslikviditet til sine ejere som udbytte. Dette medfører dog udbyttebeskatning.
Udsættelsen af frister for regnskab i forbindelse med coronavirus, medfører at mange først udarbejder regnskab 2019 efter 1. juli 2020. Vi understreger at en udbetaling af ordinært udbytte, uanset beslutningstidspunkt, ikke selskabsretligt medfører krav om mellembalance.
Hvis der derimod er tale om ekstraordinært udbytte som vedtages mere end 6 måneder fra balancedatoen i seneste godkendte årsrapport, er der krav om udarbejdelse af en mellembalance. Det kunne eksempelvis være tilfældet hvis årsrapporten 2019 er godkendt i april 2020, og er der i august 2020 vedtages udbytteudlodning.
Kontakt mig, hvis du vil høre mere.
Med venlig hilsen
HE Revision
Henrik Eriksen
Registreret revisor