Hermed sender jeg mit nyhedsbrev for august måned.
Med hensyn til udbetaling af skattefrie godtgørelser til medarbejdere vedhæfter jeg en udmærket artikel fra BDO Danmark. (Læs her) Det er et område, hvor der sker mange fejl, og hvor korrektionerne fra Skattestyrelsen er mange og kan være betydelige.
Kommer dit selskab under tvangsopløsning?
Hvis man ikke indsender et selskabs årsregnskab, sendes selskabet til tvangsopløsning hos Skifteretten.
Hvorfor og hvornår tvangsopløses mit selskab?
Selskaber kan også sendes til tvangsopløsning hos Skifteretten af andre grunde end manglende regnskab, bl.a. hvis der ikke er registeret ledelse, hjemsted eller revisor (hvis revisionspligt), legale eller reelle ejere eller registreringen om reelle ejere er mangelfuld, eller selskabet ikke har opbevaret dokumentation for, eller har mangelfuld dokumentation for, oplysninger om selskabets reelle ejere.
Erhvervsstyrelsen fastsætter en frist, hvis de opdager en mangel som nævnt ovenfor. Afhjælpes manglen ikke inden fristen, sendes selskabet til tvangsopløsning.
Normal frist for tvangsopløsning, hvis der ikke er indsendt årsregnskab for 2018, var medio juli 2019. Men for at sikre, at tvangsopløsningen ikke skete midt i sommerferien, hvor ledelsen måske ikke kunne reagere, har der være rygter om at Erhvervsstyrelsen har rykket den faktiske oversendelse til tvangsopløsninger til august 2019. Det er ganske fair behandling fra det offentliges sides, og godt tænkt.
Hvis et selskab oversendes til Skifteretten til tvangsopløsning, skal det beholde sit navn med tilføjelsen »under tvangsopløsning«.
Hvad er konsekvenserne?
En mulighed – hvis man ikke gør andet – er at selskabet opløses. Skifteretten udpeger en likvidator, og denne sørger for at inddrive så mange penge til selskabet som muligt, betale al gæld, og udlodde resten til kapitalejer. Selvfølgelig efter at likvidator har taget sit eget honorar fra selskabets midler. Dette er ikke nødvendigvis den billigste løsning, og måske slet ikke den optimale, hvis selskabet har en aktivitet som skal videreføres. Dertil kan Skattestyrelsen have en holdning til værdierne, der udloddes til kapitalejer, med deraf følgende beskatning. Eller manglende fradrag i nogle situationer, hvis der lides tab.
En anden mulighed – og den oftest anvendte – er genoptagelse, altså at selskabet bliver genoptaget og kommer i normal drift igen. Denne mulighed kræver at manglen som begrundede tvangsopløsningen, er udbedret (fx indsendelse af årsregnskabet). Genoptagelse kan kun ske indenfor 3 måneder efter oversendelse til tvangsopløsning. Og genoptagelse kan kun ske hvis udlodning ikke er påbegyndt. Der skal vælges ledelse og eventuel revisor, og der skal altid udarbejdes erklæring fra revisor, om at kapitalen er til stede, og om at der ikke er ulovlige lån til kapitalejere. Selskabskapitalen skal nedskrives til det beløb, der er i behold, og den skal bringes op til mindst kapitalkravet, hvis den er mindre end kapitalkravet. Dvs. kapitalejer risikerer at skulle foretage indbetaling til selskabet. Beslutning om genoptagelse skal anmeldes senest 2 uger fra datoen for beslutningen. Likvidator skal samtykke i genoptagelsen.
Hvis selskabet er et IVS, kan det ikke genoptages, medmindre selskabet samtidig omdannes til ApS. Dette blev vedtaget i april 2019. For alle selskaber (IVS, ApS, A/S og P/S) gælder det i øvrigt at de ikke kan genoptages, hvis de har været under tvangsopløsning indenfor de seneste 5 år.
Hvis selskabet ikke kan genoptages, er en mulighed, er at selskabet fusionerer med et eksisterende eller nyt selskab, i stedet for at blive tvangsopløst. Fusion kræver at skifteretten/likvidator tiltræder dette.
Kontakt mig, hvis du vil høre mere.
Med venlig hilsen
HE Revision
Henrik Eriksen
Registreret revisor
Tlf.: 58 35 12 10
www.he-revision.dk