Hermed sender jeg mit nyeste nyhedsbrev
Som kun indeholder ét emne og som kun vedrører dig der har selskaber.
Jeg skrev til dig sidste år, at forbuddet mod, at et selskab udlåner penge til sin ejer, blev ophævet. Det kan du læse mere om her: https://he-revision.dk/nyhedsbrev-januar-2025/
Hvis du har bestemmende indflydelse i dit eget selskab, som låner dig pengene, vil du blive personlig skattepligtig af lånet. Derfor er der for rigtig mange tale om en tom gestus, da denne regel blev ophævet.
Siden januar 2025 er man i midlertidig blevet opmærksom på andre paragraffer i selskabsloven, som også styrer mulighederne for, at et selskab kan låne penge ud. Disse paragraffer har stået ”lidt i skyggen” af reglen, som forbød udlån til ejerkredsen. Og deres betydning har derfor været overset.
Der er især tale om selskabslovens § 127 stk. 2, som handler om pligten til skriftlige aftaler mellem enekapitalejer og selskabet.
Samt selskabslovens § 115 (ved bestyrelser) og § 118 (ved direktioner), som omtaler ledelsens pligt til at sørge for nødvendigt kapitalberedskab i selskabet, og at formueforvaltningen foregår på en betryggende måde.
Hvis ejeren ved et uheld eller planmæssigt blot hæver penge i selskabet, er det derfor en overtrædelse af § 127 stk. 2, fordi man sjældent husker at indgå en skriftlige aftale. Og en overtrædelse af § 118, fordi pengene er hævet i selskabet, uden at selskabet har fået sikkerhed, låneaftale, afviklingsaftale m.m. til gengæld.
Og derfor vil det, som vi tidligere kaldte ulovlige kapitalejerlån, stadig være ulovlige, hvis ikke formalia er overholdt som beskrevet i mit nyhedsbrev fra januar 2025.
Der er i løbet af 2025 kommet en fornyet interesse for indholdet i selskabslovens paragraf 118, fordi denne lov nemt kan fortolkes til også at gælde i andre situationer.
Du skal huske på, at et selskabs ledelse er valgt til at varetage interessen for lige præcis dette ene selskab. Så selvom du som direktør også er direktør for dit holdingselskab og dine datterselskaber, er du stadig ansvarlig alene for det ene selskab ad gangen.
Derfor vil udlån fra et selskab til selskabets moderselskab eller til søsterselskaber faktisk også være en overtrædelse af selskabslovens § 118. Vi har de sidste mange år blot haft flydende mellemregninger koncernforbundne selskaber imellem, uden nogen har løftet et øjenbryn. Men den tid er nok snart forbi.
Så der skal selskaberne imellem indgås en eller anden form for skriftlig låneaftale, som sikrer, at selskabslovens § 118 overholdes. Det handler om de tre hovedforhold:
- Sikkerhed for udlånet (pant).
- Afkast af udlånet (forrentning).
- En aftale om tilbagebetaling (løbetid).
Det bliver en kompliceret affære i koncernselskaber, hvor vi indtil nu blot har ladet pengene flyde frit. Jeg har derfor i samarbejde med en ekspert i selskabsretten samt en erhvervsadvokat udarbejdet et standardlånedokument, som regulerer koncerninterne udlån og mellemregninger på den mest mulige smidige måde.
Lånedokumentet er anvendeligt i mindre sambeskattede koncerner med mere end to selskaber.
Jeg vedhæfter lånedokumentet som skabelon, hvor du er velkommen til selv at indsætte de ønskede selskabsnavne eller bede om min assistance.
Med venlig hilsen
HE Revision
Henrik Lund Eriksen
Registreret revisor