Nyhedsbrev oktober 2017

Skjul din løn

En del selskaber skal nu oplyse om én persons løn. Kan man skjule dét?

Hvad oplyses i dag?
Regler i årsregnskabsloven, gør at selskaber skal oplyse antallet af beskæftigede. Og samtidig skal man oplyse størrelsen på løn, hvis man bruger den artsopdelte resultatopgørelse.

Der findes ca. 41.000 selskaber i Danmark, som udelukkende har én person beskæftiget. Det vil være naturligt at tro, at denne ene beskæftigede person er direktøren, og dermed kan man direkte aflæse personens løn i regnskabet.

Af mange grunde, herunder hvis lønnen er særligt lav eller særligt høj, kan det være interessant at skjule denne oplysning.

Arts- eller funktionsopdelt resultatopgørelse
Der findes 2 skemaer for den offentliggjorte resultatopgørelse. Den artsopdelte og den funktionsopdelte. Langt de fleste anvender den artsopdelte. Denne kræver, at der sker oplysning af personaleomkostninger, og at disse specificeres i Lønninger, Pensioner og Andre omkostninger til social sikring.

Den funktionsopdelte resultatopgørelse stiller ikke samme krav til virksomheder i klasse B. Den funktionsopdelte form bruges bare meget sjældent. Man kan skifte til denne, og dermed undlade at oplyse personaleomkostninger. Det har dog måske andre konsekvenser, fx styringsmæssigt eller kreditgivningsmæssigt, for virksomheden at skifte form på resultatopgørelsen. Og hvis formen direkte passer dårligt til at illustrere virksomhedens drift, kan man slet ikke skifte form, da det måske ikke giver et retvisende billede.

Mikrovirksomhed
Man kan i stedet vælge at bruge reglerne for mikrovirksomhed. Disse kan nemlig slippe for at oplyse antal beskæftigede. De har også andre undtagelsesmuligheder, men disse behøver man ikke benytte.

Man skal være en lille virksomhed for at kunne bruge reglerne om mikrovirksomhed. I 2 på hinanden følgende år, må man ikke overskride 2 af disse tre størrelsesgrænser: 5,4 mio. kr. nettoomsætning, 2,7 mio. kr. balancesum og 10 ansatte. Det formodes at ca. 26.000 aktive danske selskaber, ikke overskrider disse grænser, og dermed kan anvende reglerne.

Reglerne om mikrovirksomhed må ikke anvendes af holdingselskaber, af virksomhed som udelukkende beskæftiger sig med investering, samt disse investeringsselskabers ejere, og endelig virksomheder som har væsentlige finansielle instrumenter på balancetidspunktet.

Hvis man opfylder kriterierne, og ønsker at gøre brug af reglerne for mikrovirksomhed, skal man oplyse forholdet i en note, fx ”Virksomheden anvender reglerne for mikrovirksomheder, og oplyser ikke antal beskæftigede”. Så bliver det eneste forhold om løn som regnskabslæser kan se, størrelsen på personaleomkostninger, men ikke antal personer beskæftiget.

Det giver revisor nogle udfordringer. Bl.a. giver det overvejelser om udformningen af erklæringen, og virksomheden må ved benyttelse af reglerne om mikrovirksomhed, ikke anvende regler om justering af aktivers og passivers dagsværdi over resultatopgørelsen (§§37-38), mv. Der er også besværet med at skifte regelsæt (herunder beskrivelse af ændring i anvendt regnskabspraksis), overvejelser om at §11.2 (supplerende information) og §11.3 (fravigelse fra årsregnskabsloven) slet ikke gælder for mikrovirksomhed, samt overvejelser hvis man kommer over grænserne, og bliver tvunget til at skifte tilbage.

Men det kan lade sig gøre, og for nogen er det meget vigtig information.

 

Kontakt os, hvis du vil høre mere.